2. HK logo
DSU logo

2. Hovedkreds holdturnering 2011/12


Nyheder

Spillerunder i sæson 2012-2013

For god ordens skyld meddeles her søndage for mesterrækken samt uge nr for øvrige:
Søndage: 28/10, 18/11 og 2/12-2012 samt 13/1, 27/1, 3/3 og 17/3-2013.
Ugerne vil således være: 44-47-49-3-5-10-12.
Jens Lundberg 9. maj 2012




+ Vinder af oprykning til A er Haslev Skakklub
Efter matchen står det klart at Haslev klart vandt med 3½-½ og dermed er kvalificeret til at tage oprykningen til A rækken. Til lykke.
Omkampen rates dog ikke, selv om systemet tilsyneladende "tror" den skal rates
Jens Lundberg 1. maj 2012

+ Omkamp i B2 og B3
Da Greve ikke forventede at kunne stille 8 mandshold til næste sæson, gik chancen videre til Haslev 2. En ny lodtrækning faldt ud til Haslevs fordel. Kampen mod Sorø 2 bliver således afviklet mandag den 30 april på Haslevs hjemmebane.
Kampen kan indberettes på sædvanlig måde via hjemmesiden.
Jens Lundberg 25. april 2012

+ Topscorer
Efter turneringen er det vist snart "sommertid" til at give en rekap af topscorer:
I M, A1 og A2 ingen 100% scorer med 7 kampe.
I B1 kunne Finn Kristiansen, Abidin Mustafi og Gert Hansen fra Maribo 2 gå fra holdturneringen med 100% score.
I B2 fik Kurt Søegaard Nielsen, Greve alle points.
I B3 lykkedes det for Michael Neuks og Bjarke Hautop Kristensen fra Sorø 2 at hjemtage samtlige points.
Tillykke med topscorer titlerne. Præmiebeviser udleveres på delegeretmødet den 31.marts 2012
Jens Lundberg 22. marts 2012

+ Spillernes opførsel under partiet.
På given foranledning vil jeg gøre opmærksom på, at en spiller ikke må blande sig i andre partier. Heller ikke når man er færdig med at spille og dermed reduceret til tilskuer.

En tilskuer/spiller kan gøre sin holdleder opmærksom på at han bør se på et bræt - men må ikke selv på nogen måde blande sig.

Det er KUN holdleder og kampleder der må gribe ind i igangværende partier.

Holdlederen må gøre sin spiller opmærksom på at han har glemt at trykke på sit ur og gøre opmærksom på tidsoverskridelse. Derudover må han som altid opfordre sin spiller til at tilbyde remis eller opgive og besvare spillerens forespørgsel om at modtage et remistilbud - dog uden at gå hen og analysere stillingen.(at være i trækket var en misforståelse fra min side)
Kamplederen må naturligvis gøre hvad han føler nødvendigt for at dømme korrekt, herunder standse spillet.

Tilskuere eller spillere der blander sig, risikerer alt fra advarsel til umiddelbar bortvisning og måske karantæne afhængig af på hvilken måde hændelsen forløber. Og enhver omtale af konkrete træk er naturligvis strengt forbudt.


Enhver spiller har lov at standse uret for at tilkalde kamplederen - det kan være for at fremsætte remiskrav i de sidste 2 minutter af betænkningstiden eller få den rigtige brik i forbindelse med forvandling af en bonde.
Ivan P. Madsen 15. marts 2012

+ Så er tid for sidste runde.
Så spilles sidste runde i holdturneringen i den kommende uge. Denne afvikles som fællesstævner hvor alle kan følge alle partier. Disse stævner plejer at være meget spændende og i mange rækker er der da også lagt op til hård kamp om placeringer.
De hold der står som hjemmehold skal medbringe materialer og kampleder hvis ikke andet er aftalt med den arrangerende klub. Så hvis I er i tvivl så tag kontakt til den arrangerende klub. Den arrangerende klub skal indberette alle resultater fra dagens/aftenens kampe.
Mesterrækken spiller søndag i Næstved.
A1-rækken mandag i Præstø.
A2-rækken tirsdag i Holbæk.
B1-rækken onsdag i Maribo
B2-rækken mandag i Tølløse
B3-rækken mandag i Sorø
Ivan P. Madsen 14. marts 2012

+ Før 6. runde
Så spilles årets næstsidste runde i næste uge. På søndag sætter M-rækken sig til brætterne og i dagene derefter de øvrige rækker. Vinteren ser ud til at have sluppet sit kortvarige tag - men man ved jo aldrig.
Som det ser ud lige nu får 2. HK en nedrykker fra 2. division - det er vist kun i den yderste teori det kan blive 2. Så der bliver 2 nedrykkere fra M-rækken og dermed normal op- og nedrykning i de øvrige rækker.
Jeg håber alle har fået foretaget eventuelle indberetninger af nye medlemmer, så alle styrkelister er opdaterede før runden.
Ivan P. Madsen 27. februar 2012

+ Efter 5. runde.
Kong Vinter lod os slippe med skrækken, så alle kampe afviklet rettidigt, dog med nogle huller i opstillingerne rundt omkring. Hvis ikke jeg har hørt noget går der pr. automatik ½ point fra - hvis der så kommer en protest vil den naturligvis blive taget til overvejelse.

I de enkelte rækker tegner der sig et billede. Præstø og Maribo skal afgøre det i M-rækken, Haslev er nogle points bagefter, de 5 sidste hold er mere eller mindre truet i bunden.
I A1 er det Faxe og Skovbo, der slås om topplaceringen, Møn og Nordfalster om den knap så sjove plads.
I A2 er det ren Holbæk-opvisning, da de pt besætter 1. og 2. pladsen. Fire hold afgør bundstriden.
I B1 har Maribo 2 vundet med en score, der giver direkte oprykning. I B2 er Greve stukket lidt af og i B3 ser det ud til at Sorø 2 og Skælskør skal afgøre det.

Nu har vi en måneds pause før næste runde - lad os håber vinteren slipper inden da, så vi kan undgå kedelige aflysninger og problemer med at finde tid til at få kampene afviklet.
Ivan P. Madsen 2. februar 2012

+ Før 5. runde. (vigtige informationer)
Så er alle forhåbentlig klar til 5. runde. Jeg håber den kan gennemføres uden aflysninger selv om vinteren har indfundet sig. Man ved jo aldrig hvornår snefald driller.

Desværre har Vordingborg måttet trække deres andethold. Holdet udgår af turneringen og tavlerne vil blive opdateret. De spillede partier rates, men indgår ikke i turneringens resultat.

To nye spillere for Holbæk:
Nr. 26,5 Tonny Carlsen rating 1640
Nr. 31,5 Kjell Johannesen rating 1452

Disse to spillere når vi formodentlig ikke at få inddateret i systemet før runden. Hvis de spiller skal der anføres "ingen spiller" - korrekt resultat 1-0, ½-½ eller 0-1 samt bemærkning ud for partiet om at "spiller xx var hvid/sort". Så opdaterer Jens eller jeg efterfølgende.
Ivan P. Madsen 28. januar 2012

+ Efter 4. runde
Så nåede vi igennem 4 runde, stadig uden indblanding fra Kong Vinter. Samtidig stillede alle hold fuldtalligt i denne runde - godt arbejde af holdlederne. Indberetningerne kommer også kvikt frem - enkelte efter aftenkampe først dagen efter, men det er OK. Men jeg ønsker ikke at se flere kampe med sammenfald mellem kampleder og holdleder for hjemmeholdet! Når der opstår tvivl ved brættet skal der ikke være personsammenfald på disse poster, da visse ting en holdleder har lov til, ikke er en kampleders opgave!
Ivan P. Madsen 22. januar 2012

+ Før 4. runde
Først og fremmest - godt nytår til alle.
Der er et par nye spillere som vi desværre ikke har mulighed for at få opdateret i systemet før kampene i den kommende uge.
Det drejer sig om:
Greve skakklub: nr. 11 Casper Christensen
Møn skakklub: nr. 14.5 Anders Engelhardt.

Hvis disse to skal spille skal der ved indberetning gøres det, at der anføres "ingen spiller" og resultat som det nu blev. I bemærkning til partiet skrives hvid/sort spiller xxxx.
Så kan Jens og jeg efterfølgende få opdateret data i systemet og rette indberetningen til.
Ivan P. Madsen 13. januar 2012

+ 3. runde vel overstået
3. runde kunne heldigvis i år spilles uden drilleri fra Kong Vinter, der sidste år gjorde livet besværligt for de brave skakspillere. Samtidig vil jeg rose klubberne for meget hurtige indberetninger - det kan vist ikke blive bedre, tak for det!
Rundt omkring begynder der at tegne sig et billede af, hvem der spiller med om topplaceringer og hvem der skal bide sig godt fast i bordkanten for at blive i diverse rækker. Men der er 32/16 partier for (næsten) alle hold at gøre det bedre i.
Enkelte klubber får nye medlemmer - godt nok enkeltvis og lidt spredt, men bedre end at se folk sive ud en for en. Også en god tendens at se. Det har givet lidt problemer med at nå at få dem registreret tidsnok til at holdturneringssystemet har kunnet køre problemfrit - men det anser jeg for at være et positivt problem.
Indtil videre er der ikke de store problemer med skakreglerne - jeg vil dog helst ikke se flere kampe, hvor samme spiller er kampleder og holdleder for hjemmeholdet. Det er IKKE helt lovligt!
Jeg har bevidst overset det, men det er ikke særlig heldigt. Holdlederen har visse rettigheder, som det er svært at håndtere, når man samtidig er kampleder. Heldigvis indtil nu uden problemer.
Ivan P. Madsen 8. december 2011

+ 2.runde
Så kom vi igennem anden runde - ikke helt uden forhindringer. Desværre måtte Kalundborg 2 melde afbud mod Korsør 2 og i skrivende stund vides det ikke, hvornår kampen afvikles. Der har også været et par meget langsomme indberetninger. I vor informationshungrende tid er det ikke rimeligt, at der skal gå flere dage, før et resultat er kendt. Muligheden er til stede for at alle i løbet af højst 24 timer kan få indtastet resultatet. Hovedkredsen ser gerne, at M-rækken indberettes samme aften og aftenkampe senest dagen efter. Det må være en rimelig fortolkning af kamplederinstruksens § om "umiddelbart efter kampen foretages indberetning via særligt skema på hovedkredsens hjemmeside." Vi ses på brætterne igen til årets sidste runde fra den 4. - 7. december.
Ivan P. Madsen 18. november 2011

+ 1. runde vel overstået
Så kom vi alle i gang. To hold stillede kun med 7. Jyderup slap for videre tiltale da en spiller blev syg umiddelbart før afgang og man havde kontaktet modstanderen for at meddele, man desværre kun kom 7. Slagelse 2 stillede kun med 7 mand og får derfor ½ points straf. De havde dog også underrettet deres modstander, hvilket jeg sætter stor pris på.
Ivan P. Madsen 3. november 2011

+ 1. runde nærmer sig.
Jeg vil ønske alle en rigtig god turnering.
Søndag skyder M-rækken og en enkelt fremrykket kamp i A1-rækken holdturneringen igang.

Skovbo og Nordfalster starter allerede kl 11.00 og får derved æren af at starte først.

Jeg håber I alle er omhyggelige med at sikre, at det eneste jeg får at lave er at godkende de indtastede resultater.

Ivan P. Madsen 27. oktober 2011

+ Dispensation vedr. noteringspligt.
Der er givet følgende dispensationer for noteringspligt:

Egon Hansen, Præstø
Preben Karstensen, Præstø
Kjeld Hjortskov, Nykøbing Sjælland.
Andreas Andersen, Dragsholm
Ebbe Solgaard, Korsør

Dette indebærer at spillerne ikke skal notere og som kompensation skal afgive 10 minutter af deres betænkningstid. I A- og B-rækken skal deres ure altså sættes til 1 time og 50 minutter eller 4.10.

Såfremt der er andre, der har glemt denne detalje kan det nås ved hurtig reaktion.
Ivan P. Madsen 27. oktober 2011

+ Så skulle styrkelisterne være klar!
Efter at Jens har kontrolleret styrkelisterne har der været lidt korrespondance med flere klubber.
Heldigvis har alle svaret hurtigt, så nu skulle styrkelisterne være på plads. Jeg vil opfordre klubberne til at kontrollere endnu en gang via tabeller og klikke på eget hold, at det er den korrekte styrkeliste der kommer frem. Er der fejl, så giv besked helst i går!
Ivan P. Madsen 26. oktober 2011

+ Holdturneringshæfter
Denne servicemeddelelse for at du meget snart som klubformand kan hente holdturneringshæfter i din postkasse. Vi har formået Verner til at både trykke og udsende materialet.
De klubber, der har tilmeldt hold får hæfterne enten tirsdag eller onsdag. Såfremt du fredag endnu ikke har modtaget hæfter kan du kontakte Ivan, da han har nogle ekstra liggende på hylden.
Der er i år beregnet 1 ekstra hæfte for hvert hold, klubben deltager i.
Bare rolig, fejl i holdhæftet forekommer også i år!
Måske er et eller flere telefonnumre på holdledere/formand ukorrekt? Meddel mig så det kan rettes til næste sæson og i internetudgaven.
På side 2 er der en graverende fejl: "Ændringer kan foretages efter, at runden i december er afviklet, og skal være administrator i hænde inden nytår" Teksten gælder ikke længere, da vi sikkert som bekendt slettede reglen ved sidste delegeretmøde. Mest af tekniske årsager, da en ændret rækkefølge kunne få holdturneringssystemet bragt ude af balance.

Håber at alle får en god holdkamp sæson.

Jens Lundberg 24. oktober 2011

+ Stort set alle nåede det!
Dragsholm er i gang med at tilmelde et par spillere. Der i blandt en fast spiller, så de også kommer op på 8.
21-10-2011: Her godt 1 uge efter holdstyrkelisterne skulle være på plads mangler der stadig spillere, der skal på plads i Dragsholm før holdstarten? Hvis der er problem med at tilmelde de nye spillere ønsker jeg da gerne et par ord herom, gerne på mailen.

Vi skal nu igang med 148 holdkampe med mange skak udfordringer, hvilket vi alle ser frem til.
Jens Lundberg 16. oktober 2011

+ Holdstyrkeliste deadline 15.oktober
Her lørdag midnat lukkes for data indtastninger til holdstyrkelister.
Håber de sidste når det.
Vær meget omhyggelig med at få anført de korrekte holdstyrkenr.
Jens Lundberg 15. oktober 2011

+ Ratingtal er fra 2010 i styrkelister
Nye og aktuelle ratingtal vil blive opdateret i sidste halvdel af oktober.
Jens Lundberg 13. oktober 2011

+ Tabeller klar
se "tabeller"
Jens Lundberg 12. oktober 2011

+ Ringsted 2 har trukket B hold
Da Ringsted ikke længere havde spillere til at gennemføre holdturneringen valgte de inden starten at trække holdet.
Der er således 21 (fire mands hold) som forventelig bliver delt i tre grupper.
Jens Lundberg 30. september 2011

+ Betænkningstid i A- og B-rækken.
Den tidligere annoncerede betænkningstid, som blev vedtaget på delegeretmødet har vi i bestyrelsen valgt ikke at gennemføre i år.
Årsagen er, at vi modtog en protest over, at partierne med denne betænkningstid ikke kunne ELO-rates. Turneringskomiteen var enig med klager i dette og hovedkredsens bestyrelse har derfor valgt at udsætte ændringen til næste år.
Derfor spilles A- og B-rækken som hidtil med 2 timer til hele partiet.
Ivan P. Madsen 29. september 2011

+ Spillerkartotek er opdateret
Spillerkartotek er ajourført den 27-09-2011
med data udtrukket fra DSUs kartotek den 27-09-2011
Jens Lundberg 27. september 2011

+ Hurra alle har svaret
Nu går administrator igang med at få lagt et udspil til holdturneringen.
Som sædvanlig en masse udfordringer.
Holdstyrkelister og holdleder anførsel er fristen senest 15.oktober.
Dataopdate af spillere forventes at finde sted primo oktober.
Jens Lundberg 15. september 2011

+ Nu skal der snart træffes et valg...
Her torsdag ved midnat bliver der lukket for til- og framelding af hold.
Last call.....
Jens Lundberg 15. september 2011

+ Nu 50% af klubberne har tilmeldt...
Tak for din klub har været hurtige på tasterne. Det lover godt for turneringen, men....
resten af klubberne må da gerne snart komme ud af busken...
Fristen er stadig 15.september kl. 23.59.59
Vent dog ikke til sidste sekund ;-)

Jens Lundberg 10. september 2011

+ Klubberne anmodes om fra- eller tilmelding
Fristen nærmer sig og klubberne bedes om at lave mandtal for at se hvor mange hold, de kan tilmelde.
Fristen udløber på valgdagen 15.september kl. 23.59, så op fra gyngestolen......
Jens Lundberg 5. september 2011

+ Ny holdturneringsleder blev Ivan P. Madsen
Her søndag har vi haft konstituerende bestyrelsesmøde og Ivan er valgt som TL.
Tag godt imod ham. Han skal naturligvis også lige lære de forskellige funktioner på holdsiden.
Ivan har mailadresse: karinogivan@gmail.com
Mail både til Jens (koordinator) og Ivan (TL) vil være: holdturn@2-hk.dk
Jens Lundberg 21. august 2011

+ Nu kan du taste....
Så er der åbnet således at klubberne når de har tilmeldt hold (husk fristen 15.september), også kan sætte holdledere på, og lave klubbens styrkeliste.

Disse 2 funktioner er åbne indtil 15 oktober kl. 23.59, og indtil da kan du rette i styrkelisten, hvis du laver fejl første gang!!


Jens Lundberg 19. august 2011

+ Velkommen til holdturneringen 2011-2012
Tilmelding til holdturneringen:
På hovedkredsens vegne indbyder jeg klubberne til deltagelse i holdturneringen 2011/2012.
Holdturneringsleder job og administrator bliver først endelig afklaret ved bestyrelsesmødet 21.august.

Tilmelding
Skal indberettes på holdturneringside http://www.2hkhold.dk/holdarkiv/hld1112/, senest torsdag den 15.september 2011 via deres login kode*. Klubber, der ikke deltager i holdturneringen, skal også indberette. Fri tilmelding i B-rækker. Klubbens stamoplysninger kan rettes i systemet.

Styrkeliste, holdleder og holdopstillinger
Skal indberettes på holdturneringsiden senest lørdag den 15. oktober 2011. Alle rækker rates (incl. elorates).

Indskud
Forventet 250 kr. pr. hold (incl ratingafgift), som vil blive opkrævet af hovedkredsens kasserer.

Spilledage
I mesterrækken spilles følgende søndage: 30.oktober, 13.november, 4.december, 15.januar, 29.januar, 4.marts og 18.marts.
I de øvrige rækker spilles der i ugerne 44, 46, 49, 3, 5, 10 og 12.


Sidste runde
I forbindelse med tilmeldingen ser jeg gerne en tilkendegivelse, såfremt en klub vil påtage sig at afvikle en sidste runde.


Venlig hilsen Jens Kurt Lundberg
Jens Lundberg 19. august 2011

+ Holdturneringen 2011-2012
Vore programmører arbejder pt på at få etableret ny holdside, hvor klubberne kan tilmelde sig ny sæson.
I dag onsdag 10.august udsendes indbydelsen via mail til klubformænd.
Jens Lundberg 10. august 2011

+ Holbæk bliver i divisionsturneringen
Skovbo Skakklub som skulle rykke op i Divisionen, har mistet 6 af de spillere der var med til at sikre oprykningen, så de ønsker ikke at rykke op. Det betyder, at Skovbo bliver i hovedkredsturneringen, men til gengæld så har Holbæk Skakklub sagt ja til at overtage pladsen i divisionen, så Per Rasmussen, tur leder, har suspenderet deres nedrykning.
Jens Lundberg 3. juli 2011

Holdturneringen

Sæsonens sidste kampe er spillet - på gensyn næste sæson!

Site powered by VP-TeamTouR   Hosted By Aspphp-host